lørdag den 18. februar 2012

Design i Dubai

Hvis der er noget, som investorerne til de store hotelprojekter i Dubai kan, så er det at finde de rigtige arkitekter og designere.

Her har man ikke tøvet med at vælge de arkitekter, som tør bryde grænser og med det konventionelle. Netop fordi der ikke har været mangel på penge, har investorerne valgt at investere i design og øjenåbner-effekten.

Det har selvfølgelig været nemt for dem, da de jo ikke har betalt noget der ligner en dansk overenskomstmæssig løn. Tværtimod har der været grov udnyttelse af importeret arbejdskraft uden rettigheder, med lange arbejdstider og uden syge- eller ulykkesforsikring. Man hører bare ikke så meget om, hvor mange udlændinge, som dør under arbejdet med at bygge de flotte bygninger i Dubai. Der er ingen der fører statistik.

Men investeringer i Dubai fortsætter med næsten uformindsket styrke. Her er der ingen finanskrise - tværtimod stiger olieprisen jo fortsat.

lørdag den 10. september 2011

Design af en Tablet

En Tablet er ikke en pille, men kan være en hård pille at sluge. Specielt for Samsung. Apple har nemlig sagsøgt Samsung i det meste af verden for at producere en Tablet PC eller Tablet smartphone, som ligner en iPad lidt for meget.

Samsung Galaxy Tab 10.1 må ikke længere sælges i Tyskland på grund af dens design. Den ligner en iPad for meget. Men hvordan skal man designe en Tablet, som ikke ligner en iPad i formen? Skal den være rund og ikke rektangel formet? Det står stadig hen i det uvisse. Og kan sagtens forsinke videreudvillingen af Tablets fra andre producenter, indtil det er afklaret.

Samsung Tab 10.1, 8.9 og 7.7 må ikke markedsføres i Tyskland nu - men ihvertfald Tab 10.1 må godt sælges i Danmark endnu.

onsdag den 17. august 2011

Design i 3D

De store mobilproducenter er efterhånden klar med designet af deres nye 3D smartphones og mobiltelefoner.

Både LG og HTC er klar med 3D display, kamera og videokamera på smartphones, som allerede er på lager hos forhandlerne. Og flere er på vej.

HTC EVO 3D og LG Optimus 3D er udstyret med brillefri 3D skærm, 3D kamera og 3D videokamera. Dette stiller selvfølgelig store krav til processorkraft, hukommelse og kvaliteten af både display og linser. Men det ser ud til at disse smartphones lever op til kravene.

Men bliver de også en succes overfor forbrugerne. Har vi brug for 3D og ønsker vi 3D? Det er det store spørgsmål. Og meget kommer til at afhænge af, om der kommer spil, videoer og andre medier, som kan vises i 3D.

onsdag den 22. juni 2011

Flyvning i luftballon

D. 22 februar 2011 fejredes den første ballonflyvning i Danmark, som skete for 200 år siden. Dagen blev festligholdt med ballonopstigning fra Rosenborg Slotsplads. Herfra startede 7 luftballoner på samme tid og fløj over København mod vest, hvor de fleste landede omkring Ikea i Tåstrup.

Luftballoner findes i mange design, farver og størrelser. Specielt i USA kan man opleve balloner formet som stort set hvad som helst, f.eks. biler, tegneseriefigurer eller flyvemaskiner. Her anvendes de ofte til reklameformål for store virksomheder.

I Danmark er der også ofte reklamer på luftballonerne, og det giver et lille tilskud til driften af hobbyen, som det jo er for de fleste danske ballonejere.

tirsdag den 7. juni 2011

Lego Wear modetøj til børn

Et af de hotteste brands indenfor tøj til børn, er de farverige kollektioner fra Lego Wear. Her har man formået at ramme "designet" fra Lego og tilbyde børnetøj, som passer til aktive børn i den alder, som er den primære målgruppe for Lego.

Lego Wear's tøj kan findes i mange online butikker og de har da også selv en online shop, hvor du kan købe deres nyeste sommerkollektion.

Netop nu kan du tilmelde dig Lego Wear's nyhedsbrev og deltage i konkurrence om et gavekort til Lego Wear butikken.

mandag den 6. juni 2011

Modetøj på nettet

Med mindre du har meget god tid, f.eks. ferie, er det mindre stressende og mere afslappende at købe designertøj og modetøj på nettet. Og oftest er der også mange penge at spare, da der er stor konkurrence mellem online tøjbutikkerne.

Online butikkerne med dametøj og herretøj kan opdeles i 3 kategorier:

Online Outlets som tilbyder restpartier og sidste års kollektioner til lav pris.
Multibrand shops som tilbyder et bredt udvalg af tøjmærker blandt de kendte mærkevarer.
Brand shops som tilbyder egne brands, design og produktioner online i konkurrence med deres egne forhandlere. Her koster tøjet dog typisk samme pris som i de fysiske butikker.

torsdag den 24. marts 2011

Kultur, oplevelser og design

Umiddelbart en underlig sammenblanding af ting - kultur, oplevelser og design. Hvad har de tilfælles?

Ja det har jeg også spurgt mig selv om, og nu forsøger jeg at blogge om disse tre store emner på én og samme blog. Det giver nogle udfordringer, men det er sjove tanker der spinder gennem hovedet, når jeg skal finde emner til bloggen.

Senest er det blevet til en post om det, at give oplevelser som gave på et gavekort. I stedet for at give det som far, bror eller min bedste ven forventer - så giver jeg ofte et gavekort til en sjov eller spændende oplevelse i stedet. Med den ydmyge bagtanke, at vedkommende for det første bliver glad, men også vil huske gaven lidt længere end en flaske god vin - som jo alligevel ikke holder længere i gavemodtagerens bevidsthed, end et par timer. Hvis den da vel at mærke er god.