lørdag den 18. februar 2012

Design i Dubai

Hvis der er noget, som investorerne til de store hotelprojekter i Dubai kan, så er det at finde de rigtige arkitekter og designere.

Her har man ikke tøvet med at vælge de arkitekter, som tør bryde grænser og med det konventionelle. Netop fordi der ikke har været mangel på penge, har investorerne valgt at investere i design og øjenåbner-effekten.

Det har selvfølgelig været nemt for dem, da de jo ikke har betalt noget der ligner en dansk overenskomstmæssig løn. Tværtimod har der været grov udnyttelse af importeret arbejdskraft uden rettigheder, med lange arbejdstider og uden syge- eller ulykkesforsikring. Man hører bare ikke så meget om, hvor mange udlændinge, som dør under arbejdet med at bygge de flotte bygninger i Dubai. Der er ingen der fører statistik.

Men investeringer i Dubai fortsætter med næsten uformindsket styrke. Her er der ingen finanskrise - tværtimod stiger olieprisen jo fortsat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at kommentere indlæg på bloggen herunder: